1958 marts; Påkørselsulykke på Holbæk Vejmand A. Nielsens søn
Den 5 årige Poul, søn af vejmand Arne Nielsen, løb ud foran vognmand Evald Jentofts bil. På Holbækvej i Jyderup ud for De gamles Hjem skete ved 16.30 tiden i går en ulykke, hvorved en lille dreng, den 5 årige Poul, søn af sognerådsmedlem, vejmand Arne Nielsen, Jyderup, pådrog sig ret alvorlige Kvæstelser. Poul hjalp en større dreng med at dele aviser ud, og han ville løbe over på det modsatte fortov, men bemærkede ikke en bil, der kom fra stationsbyen, ført af vognmand Evald Jentoft, Jyderup. Poul løb foran en holdende bil ud på kørebanen, hvor han blev ramt af forpartiet på Jentofts bil, og styrtede til jorden, hvorefter han rullede et langt stykke. Han var bevidstløs og blev båret ind hos fabrikant Sv. Jacobsen, hvorfra læge Troest og forældrene tilkaldtes. I Falcks ambulance fra Snertinge blev Poul kørt til Centralsygehuset i Holbæk, hvor han blev indlagt til observation for hjernerystelse og indre kvæstelser. Poul kom i aftes delvis til bevidsthed og klagede da over stærke smerter i bryst og ved halsen. På sygehuset oplyser man i dag, at Poul har haft en til dels rolig nat, men at tilstanden i øvrigt er uforandret1 1958 "Injuriesagen" 1960 feb.; Frygtelig ulykke i Tornved skov Grusvognen kørte over begge ben på vejmand Arne Nielsen, Jyderup Ved godt 8 tiden i morges skete en frygtelig ulykke ved Tornved skovriddergård. Her var grusvognen fra Holbæk Amts vejvæsen i Jyderup ved at gruse, men på grund af dette glatte føre, ville hjulene ikke stå fast, hvorfor vejmand Arne Nielsen stod ud af vognen for at kaste grus ind mellem hjulene. Pludselig skred benene under ham, da vognen var kommet i gang, og han faldt så uheldigt, at baghjulene gik over begge hans ben lige under knæet. Arne Nielsen råbte højt om hjælp, og chaufføren fik straks standset vognen, men da var det for sent. Da vognen var læsset med ca. 3 tons grus, er det indlysende, at benene er blevet frygtelig kvæstede. Dr. Hallager fra Jyderup og Falck fra Snertinge blev tilkaldt. Dr. Hallager gav Nielsen en smertestillende indsprøjtning, da man ikke kunne få træskostøvlerne af ham. Arne Nielsen blev efter eget ønske ført til Sæby sygehus, hvor han straks kom under behandling. Arne Nielsen er medlem af Holbæk Amtsråd i Sæby sygehus bestyrelse. Heldigvis ikke alvorligere brud På Søby sygehus oplyser man efter den foreløbige undersøgelse af vejmand Arne Nielsen, at der ikke tilsyneladende er alvorligere brud, men derimod store blodsamlinger, og Arne Nielsen har mange smerter. Der ventes Arne Nielsen et længere sygeleje2 |